Fra det tidspunkt, hvor de er i folkeskolen, er børn ofte ivrige efter at gå på sociale medier som Instagram, TikTok og WhatsApp for at dele ting med deres venner. Men forældre er på vagt, fordi sociale medier kan skade børns selvværd. Og børn, der poster impulsivt, kan skabe alvorlige problemer for sig selv.
Mens nogle eksperter og forældregrupper anbefaler at vente, indtil børnene er mindst i 8. klasse, før de får adgang til sociale medier, bemærker andre, at det virkelig afhænger af dit barns modenhedsniveau. Men eksperterne er enige om, at når du tillader adgang til sociale medier, er det vigtigt at overvåge, hvad børnene poster på det. De anbefaler at have dit barns adgangskode som en betingelse for at give dem adgang til appen og regelmæssigt diskutere, hvad de poster. Målet er at hjælpe dem med at lære, hvad man skal og ikke skal poste, snarere end at håbe, de selv finder ud af, hvad der er passende og hvad der ikke er.
Heldigvis tilbyder TikTok og andre populære apps nu forældrekontrol, der kan begrænse, hvor meget tid børn kan bruge, styre privatlivsindstillinger og slå kommentarer og direkte beskeder fra. Der findes apps, der gør det muligt for børn at skabe sjove videoer uden at dele dem med et bredt publikum. Der er også værktøjer som Bark, som forældre kan bruge til at overvåge og begrænse børns eksponering ikke kun på sociale medier, men også på YouTube, e-mail, sms, TV og film.
Og for børn, der kæmper med psykiske problemer som depression, anbefaler eksperter ekstra forsigtighed, da sociale mediers algoritmer har en tendens til at vise børn indhold, der afspejler deres humør, og kan forstærke negative følelser.
Men hvordan forholder vi os som forældre til de unges brug af sociale medier?
Da børn er så hurtige til at tage digitale teknologier til sig, kan det være en stor opgave for forældre at følge med - at overvåge, hvad de har adgang til i form af spil, musik, videoer, billeder og websteder. Men for mange er den største udfordring, hvornår man skal lade børn få adgang til sociale medier. Og hvor meget adgang?
Børn længes efter kontakt med deres venner og jævnaldrende, og sociale medier er blevet en vigtig måde for dem at interagere på. For børn, der er isolerede, kan det være en livline. Men det har også potentiale til at blive vanedannende, få dem i problemer og skade skrøbeligt selvværd.
Børn begynder ofte at presse på for adgang til sociale medier i den sene folkeskole og tidlige ungdomsskole, og forældre føler sig presset til at tillade det, fordi de ikke ønsker, at deres børn skal føle sig udelukket. Men at forsinke nedsænkning i sociale medier hjælper med at sikre, at de vil være mere modne omkring, hvad de poster, bedre i stand til at modstå dens vanedannende appel og mindre sårbare over for følelsesmæssig skade. Sociale mediers algoritmer er designet til at maksimere profit, ikke til at gavne børn.
Valget af det rette tidspunkt
Det bedste tidspunkt for hvert barn afhænger ikke kun af deres alder, men også deres modenhed, og børn udvikler sig i forskellige hastigheder. Hvornår de er klar, vil afhænge af ting som deres evne til at aflæse sociale signaler, deres impulskontrol og deres sårbarhed over for kritik eller afvisning. Hvis en tween har særligt svært ved at frakoble sig fra kontinuerligt stimulerende ting som videospil, kan de have svært ved at modstå fristelsen af sociale mediers kaninhul.
Forældre kan for eksempel vælge muligheden for at overvåge de unges første eksponering som en betingelse for privilegiet at bruge appen. Hvis du som forældre venter til gymnasiet med at give tilladelse, er de ikke tilbøjelige til at lade dig overvåge deres sociale liv. Du vil aldrig vide, hvordan deres online verden ser ud. Og du vil aldrig være i stand til at navigere i det med dem.
Overvågning af børn på sociale medier
Eksperter er enige om, at forældrenes tilsyn er afgørende, når børn begynder at bruge sociale medier. Indledende adgang bør komme med en masse snak på forhånd og en forælder, der siger: 'Her er, hvad jeg anser for at være acceptabel og uacceptabel adfærd,'
Som forældre skal man ikke være bange for at gå på Instagram med sine børn, kigge på nogle af deres venners konti, samt tage en snak om hvad der er acceptabelt eller uacceptabelt i det, de gør med deres konti.
Familier børn tage én platform ad gangen og overvåge, hvad børnene poster. Så forældrene hjælper deres børn med at lære, hvad man skal og ikke skal gøre, i stedet for at forældrene bare håber, de finder ud af det.
Forældrenes tilsyn bør også være opmærksom på balancen i barnets liv, der bør være dedikeret tid til sociale medier. Men det er kun en del af dagen, fordi de unge også har behov for at være ude ansigt til ansigt med venner, og du skal dyrke motion, og du skal lave lektier.
Forældrekontrol af sociale medier
Store sociale medieplatforme som TikTok, Instagram og Snapchat har implementeret en række forældrekontrolindstillinger som svar på forældres bekymringer over deres børns eksponering. TikTok har ikke blot lanceret et nyt kontrolpanel, hvor brugere nu kan overvåge og sætte grænser for deres skærmtid, men de har også tilføjet en Family Pairing-indstilling.
Når forældre linker deres konto til deres barns, kan de kontrollere alle privatlivsindstillinger for barnets konto. Forældre kan også begrænse typerne af videoer, der kan komme op på deres feed, begrænse skærmtid, begrænse eller slå kommentarer og likes fra, og slå direkte beskeder fra (dette er automatisk deaktiveret for børn i alderen 13 til 15).
Family Pairing-indstillingen er beskyttet med adgangskode, og selvom barnet formår at deaktivere den, vil forældre få en notifikation.
Selvom TikToks indstillinger ser ud til at være de mest omfattende med hensyn til begrænsningsmuligheder, har Instagram og Snapchat lanceret lignende indstillinger. Instagram har også separat givet mulighed for at begrænse eller helt slukke for kommentarer og likes.
Alternativt, hvis forældre ikke er komfortable med, at deres barn har sin egen konto, men stadig ønsker at give dem frihed til at udtrykke sig online, kan de oprette en fælles konto og engagere sig i indholdet sammen med dem. På TikTok og Instagram er der flere familiekonti, hvor forældrene opretter, kontrollerer og optræder i videoer eller fotos sammen med deres børn. Ofte er kommentarerne på disse konti begrænsede eller endda slukkede for at beskytte børn mod uønsket opmærksomhed. Der er også mere børnevenlige apps som Funimate og Triller, der giver brugerne mulighed for at skabe og redigere sjove videoer uden den umiddelbare mulighed for at dele deres indhold med et eksternt publikum.
Terapix anbefaler forældrekontrolværktøjet Family Link, som overvåger et barns aktivitet på sociale netværk samt YouTube, e-mail og tekstbeskeder. Det filtrerer tegn på skadeligt indhold, herunder seksuelt materiale, trusler om vold, depression, selvmordstanker og mobning. Forældre får e-mail og tekstbeskeder, hvis der er noget bekymrende i barnets online aktivitet. Det kan også bruges til at begrænse skærmtid og blokere individuelle websteder.
Screen Time er et andet værktøj, der giver dig mulighed for at sætte tidsgrænser på daglig skærmtid, blokere perioder, hvor skærme ikke må bruges, og inkluderer kategorier af websteder og individuelle URL'er.
Særligt udsatte børn
For børn, der kæmper med følelsesmæssige problemer, skal forældre være opmærksomme på, at algoritmerne i sociale medie-apps kan aflæse deres humør og forstærke det.
Sociale medier er designet til at fodre dig med indhold, du er mere og mere interesseret i, hvis du har et barn, der er deprimeret, vil algoritmen fodre dem med indhold, der stemmer overens med deres humør.
Hvis du har et barn, der er ængstelig, vil algoritmen fodre dem med indhold, der stemmer overens med deres dominerende følelsesmæssige tilstand. Og hvis du har et barn med ADHD, der søger distraktion, vil algoritmen fodre dem med distraktion.
Selvom flertallet af børn ikke nødvendigvis skades af, hvad de ser på sociale medier, er det ikke altid klart for forældre, om et barn er deprimeret eller ængstelig, så Terapix anbefaler omhyggelig overvågning og brug af sikkerhedsforanstaltninger. Virkeligheden er, at for børn, der allerede er i en sårbar mental sundhedspopulation, er det at konsumere sociale medier alene en reel risikofaktor.